Tsunami i det Indiske Ocean 2004

Jordskælvet

Kilden til tsunamien var et jordskælv 26. december kl. 7:59 lokal tid. Det havde en styrke på 9 på Richterskalaen og dets epicenter lå ud for det nordlige Sumatras vestkyst. Her bliver den indiske lithosfære-plade presset ned under den lille burmesiske plade, som bære Sumatra. Den indiske plade presses til stadighed mod nordøst i dette område, svarende til 6 cm om året.



Men pladen bevæger sig reelt i ryk og ofte med lang tid imellem hvert ryk. Denne gang rykkede pladen på en gang langs en ca. 1000 km lang front. Sine steder i undergrunden bevægede den sig op til 20 m, selv om havbunden kun flyttede sig med omkring 10 m vandret og et par meter lodret, hvor det var værst. Energien i et styrke 9-jordskælv svarer til ca. 30.000 atombomber som den over Hiroshima.

Håndværker - colic-help - skateboard - terror - cambodia

Nedslags tsunami

Tsunamier efter undersøiske forstyrrelser og tsunamier efter nedslag adskiller sig ved, at et nedslag fra en asteroide eller en komet med indkommende hastigheder på 20-70 km i sekundet indeholder langt større bevægelsesenergi, og dermed bliver virkningerne langt voldsommere.

Heller ikke en tsunami efter et nedslag kommer som tidevand, der stille og roligt stiger over 6 timer, men den kommer som en mur af vand på én gang.

Hvis en stor asteroide eller en komet slår ned midt i et dybt ocean i fx Atlanterhavet eller Stillehavet, har vi at gøre med så ubegribelige kræfter, at havbunden blottes. Det fortrængte vand slynges øjeblikkeligt op som en kæmpebølge omkring "hullet".
"Krateret" udfyldes naturligvis med det samme, men noget af bevægelsesenergien fra det indtrængende himmellegeme forplanter sig til bølgen, som nu begynder sin rejse væk fra nedslagscentret og udad til alle sider afhængig af vanddybden. Ud over dannelsen af tsunamien vil der blive slynget vanddamp op i atmosfæren, som vil spærre for varmeafgivelsen fra Jorden, så der vil blive alt for varmt på Jorden.

Tsunamien flader ud på rejsen, men stiger igen i højde, når den tordner ind over lavvandede områder. Landskaber og byer, der ligger på kyststrækningerne, bliver oversvømmede, ikke langsomt, men i ét nu. Hvis landskaberne ved kysten ligger lavt som i Danmark fx, for ikke at tale om Holland, bliver det meste af landet oversvømmet. Bølgen er lige så farlig, når den tordner tilbage. Den kommer igen og igen, indtil bevægelsesenergien, som er overført fra rumobjektet til bølgen, er opbrugt.

Håndværker - colic-help - skateboard - china - taliban