onsdag den 26. september 2007

Walkman - eksisterer den endnu?

En walkman mobiltelefon fra Sony Ericsson. Ordet leder tankerne hen i retning af de gode gamle dage med kasettebåndet, der aldrig gik i båndsalat... Men hov Da havde vi da ikke mobiltelefoner, og da i hvert fald slet ikke kombineret. I denne w580i, er der dog intet kasettebånd at finde, men den spiller alligevel musik i bedste sony kvalitet og har indbygget shake control.. Se hvad det er på deres hjemmeside.
Sony Ericsson w580i

La Palma på de Canariske Øer...

En alvorlig trussel.

En vulkan i Atlanterhavet som kollapser, kan udløse en enorm tsunamibølge, som efter kort tid ville oversvømme de Caribiske øer og meget af USAs østkyster. Dr. Simon Day, ved Benfield Greig Hazard Research Centre på University College London, England, tror at en af siderne på Cumbre Vieja bjergryggen på La Palma i Canarieøgruppen, er ustabil - og kan skride ud i havet.

Under udbruddet i 1949 fra San Juan-vulkanen på La Palma, opstod der en sprække på flere kilometers længde, og den ser ud til at fortsætte under jorden og bjergmassivet. Langs hele denne sprække kan bjergmassivet skride ud i havet, fra Puerto Naos til Punta de Fuencaliente og frigive mere end 200 kubikkilometer materiale efter beregningerne (oktober 1997).

Schweiziske forskere, som har lavet modeller af et skred på La Palma, siger, at en halv milliard tons sten, som skrider i vandet på een gang, ville danne en tidevandsbølge på 650 meters højde, og den ville sprede sig udover hele Atlanterhavet i høj hastighed. Bølgen ville naturligvis mindskes på sin vej over Atlanten, men ville fortsat være mellem 40 og 50 meter høj, når den ramte kysten af Amerika. En sådan bølge ville skabe kaos i Nord-Amerika indtil 20 kilometer ind over land.




Dette ville naturligvis ikke bare berøre beboerne på selve La Palma, men også beboere på den anden siden af havet - beboere som aldrig før i deres liv ville have hørt om La Palma overhovedet.


Håndværker - colic-help - skateboard - china - taliban

lørdag den 15. september 2007

Politiske konsekvenser

Det er sjældent, at geologien sætter en så solid politisk dagsorden, som jordskælvet og tsunamien har gjort. Udenrigsministerierne i de fleste europæiske lande er under beskydning for deres indsats for deres egne borgere. Desuden indgår verdens store industrilande i en kappestrid om at vise velvilje og sende penge til de ramte lande.

Så stor er velviljen, at en række nødhjælpsorganisationer frygter, at pengene til de ramte lande bliver taget fra de generelle udviklingsmidler. Så bliver det reelt fattige lande, der kommer til at betale. Et forslag om, at de ramte lande ikke skal betale dele af deres gæld tilbage til Verdensbanken, vil få netop den effekt. For pengene, de asiatiske lande betaler tilbage, skal siden lånes ud til fattigere lande.


Håndværker - colic-help - skateboard - cambodia - egypt

onsdag den 5. september 2007

Bølgen kommer

I mediernes beretninger var de første til at opleve tsunamien folk på havet. Dykkere ud for Phi-Phi øerne beskrev bølgen som kraftig og de følte et sug under vandet. Det var mørkt at mudder og sand, som bølgen havde hvirvlet op fra bunden.

Bølgens ankomst til kysten er grundigt beskrevet. I nogle områder forsvandt vandet først fra kysten, så havbunden lå fri. Det var den bølgedal, der kom foran bølgen i nogle områder. Nogle beretninger nævner, at vandet sydede under sin tilbagetrækning. Efter nogle minutter kom så bølgen, som knækkede, før den nåede land. Mange af beretningerne fortæller, at vandet forsvandt og kom igen flere gange i løbet af 3-6 timer. Det skyldes at bølgen reelt bestod af flere mindre bølger.

Håndværker - colic-help - skateboard - taliban - terror